Drømmer I om at blive selvstændige ? Så få jeres egen campingplads !
ColorCamp`s vision er at etablere et landsdækkende net af store velbeliggende campingpladser, som alle er drevet på franchisebasis i navnet ColorCamp. ColorCamp pladserne har rene og pæne faciliteter og arealer og sikrer gæsterne en personlig og venlig betjening. Desuden tilbydes et stort udbud af spændende aktiviteter og temaophold. Alle pladserne har god beliggenhed ved vandet og i nærheden af by og/eller større turistseværdigheder. I sæsonen 2008 opererer ColorCamp 2 pladser: Kerteminde og Trelde Næs.
ColorCamp er til stadighed på udkig efter energiske og dygtige franchisetagerpar til fremtidige ColorCamp pladser.
Som franchisetagerpar overtager I en attraktiv campingplads, der drives på helårsbasis. Campingpladsen kan danne ramme om en god og fornuftig forretning for det rette par.
For at få succes som franchisetagerpar hos ColorCamp, er det vigtigt at I er servicemindede og udadvendte og at I kan lide at omgås mennesker. Desuden skal I have en stor energi og en god fysik. En portion humor er bestemt heller ikke af vejen.
Fagligt er det nødvendigt at I begge, eller tilsammen, har følgende kvalifikationer
Købmandsmæssig indstilling
Gode sprogkundskaber i engelsk og tysk
Ledererfaring
IT erfaring på brugerniveau
Sans for renlighed og orden
I skal råde over en vis egenkapital i størrelsesordenen kr. 500.000.
ColorCamp ejes af en kreds af erfarne campingfolk, der alle tidligere har drevet egen campingplads. I kan derfor trække på en stor ekspertise.
Hvis I er interesseret, er I velkommen til at sende en kortfattet ansøgning til ColorCamp Drift, Næsset 6, 8700 Horsens. Henvendelsen bliver naturligvis behandlet fortroligt.
Ønskes yderligere oplysninger, er I velkommen til at kontakte Steen Petersen på tlf. 30 62 55 14